Undervisningsmaterialer
Dit barn - din alkoholdning har udviklet en række undervisningsmaterialer, der kan bruges til at starte alkoholdebatten på forældremøder i 7.-9. klasse.
Inspirationsmateriale til forældremøder
DIT BARN – DIN ALKOHOLDNING er et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse. Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner og giver inspiration til at tage stilling, tale med sit barn om alkohol og lave aftaler enten individuelt eller på klasseniveau. 4 ud af 10 elever i 7. klasse har prøvet at drikke alkohol. Det er derfor en god idé at tale om alkohol på forældremøder fra 7. klasse, men det er aldrig for sent at tage emnet op.
Inspirationsmaterialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, og består af en række elementer, som enten samlet eller særskilt kan benyttes af undervisere til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen blandt forældre.
Hent det samlede materiale her.Filmen ‘Eksamen i alkoholdning’ viser gode erfaringer fra forældre til elever i 3.g, der har lavet aftaler om alkohol og fester med deres børn igennem gymnasietiden. Filmen kan f.eks. bruges af forældre, skoleledere, lærere, SSP’ere m.fl. i forbindelse med arrangementer, hvor alkohol er på dagsorden blandt forældre til ældre teenagere f.eks. i gymnasieregi. Filmen er lavet med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Undervisningsmateriale - OM ALKOHOL
OM ALKOHOL tager eleverne med på en rejse, der giver indsigt i relevante emner og problemstillinger om unge og alkohol: livsstil, sundhed, misforståelser, reklamer, markedsføring mv. Materialet er bygget op omkring fagtekster, avisartikler, film, quizzer, opgaver og forsøg. Det skaber en ramme for fordybelse, engagement, stillingtagen og handlen.
OM ALKOHOL - et undervisningsmateriale